|
Ny overenskomst mellem Danmarks Radio og DMF
- om kollektiv medvirken uden for DRs faste ensembler
"Kollektive medvirkende" er musikere der er under musikalsk ledelse eksempelvis af kapelmester eller medspillende kapelmester. Eksempelvis musikere der er samlet til at spille i et tv-program som husorkester el. lign.
Den 1. november 2004 trådte en ny aftale om kollektiv medvirken i DR i kraft. Sammen med aftalen på det solistiske område, som trådte i kraft 1. januar 2004, afløser aftalen om kollektiv medvirken overenskomsten fra 1994.
Aftale i to dele
Aftalen består af to dele:
- Rammeaftalen - i de tilfælde hvor DR producerer og har instruktionsbeføjelsen over de medvirkende. ... Klik videre her
- Transmissionsaftalen - i de tilfælde hvor DR står for optagelsen af et arrangement med henblik på at udsende det, men hvor DR ikke står for at afholde selve arrangementet. (Downloades nedenfor)
Transmissionsaftale (PDF)
--------------------------------------------------------------------------
Baggrund
I de seneste år er DR's forbrug af kollektive musikere faldet drastisk. Det skyldes dels at underholdningsprogrammerne nu produceres af private produktionsselskaber, som ikke er forpligtet af overenskomsten. Men det skyldes ifølge DR også at prisen for at transmittere store orkestre er så høj, at DR ikke har haft råd til at transmittere. Disse problemstillinger er baggrunden for DR og DMF's ny overenskomst for kollektivt medvirkende musikere.
DR's udgangspunkt var at få en aftale i stil med aftalen på det solistiske område. Det vil først og fremmest sige, at musikerne skal afgive flere rettigheder end hidtil.
Fra forbundets side har målet med forhandlingerne været at sikre musikerne en rimelig betaling.
De vigtigste punkter i transmissionsaftalen
- Honorar for transmissioner:
· 1-12 musikere:1200 kr. pr musiker
· 13-60 musikere: 650 kr. pr. musiker.
· 60+ musikere: 500 kr. pr. musiker.
Begrundelsen for at gøre det relativt billigere at transmittere store orkestre er at de på grund af prisen hidtil ikke er blevet transmitteret.
- Betalingen giver DR ret til at udnytte produktionen efter en af de følgende to modeller:
· Bølgen - ubegrænset udnyttelse i 30 dage. Der kan ske en opdeling af produktionen inklusiv på skæringsniveau og på selvvalgt tid og sted - det vil sige on demand.
· 4 udsendelser og 1 on demand periode - fire udsendelser inden for 4 år og 30 dages udnyttelse on demand på skæringsniveau.
- DR kan få ret til ubegrænset udnyttelse i 4 år, hvis musikerne spiller sammen med nogen, der har afgivet tilsvarende rettigheder og mod et tillæg til honoraret på 100%.
- Hvis DR ønsker at udgive fysiske eksemplarer af en produktion, aftales det med DMF.
- Jazzen transmitteres ikke længere automatisk efter den kollektive aftale, men oftest efter aftalen på solistområdet.
DMF har på flere måder fået DR med på at sikre at musikerne faktisk får deres penge.
Vi opfordrer dig til at kontakte os hvis du skal lave en aftale med Danmarks Radio.
|