Dmf logo DMF-relaterede sites  open
ARTLAB
Kurser og uddannelse
Gateway
Udgiv din musik
MUSIKERENS e-NYT
Nyhedsbrev
MUSIKEREN
Fagblad for musikere
Musikinfo Musikinfo.dk
Søgemaskine
U-23
Ungdomskontingent
Dansk Musiker Forbund

Karantæneregler Del med dine venner Print

Du kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge, hvis du selv er skyld i din ledighed, og hvis du udebliver fra samtaler.

Ophør og afslag på arbejde mm.
Du er som udgangspunkt selv skyld i din ledighed, hvis du fx

  • siger dit arbejde op,
  • afslår et formidlet arbejde,
  • afslår at være med til at udarbejde en jobplan, eller
  • afslår eller ophører i et tilbud.

Du er dog ikke selv skyld i din ledighed, hvis du har en gyldig grund. Du kan læse mere om de gyldige grunde i kapitel 4 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

Du er også selv skyld i din ledighed, hvis du fx

  • bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes dig,
  • bliver afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes dig, men du stopper inden udløbet af det opsigelsesvarsel, som du har krav på, eller
  • accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, selvom du bliver afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes dig.

Du får en karantæne på 3 uger, hvis du er selvforskyldt ledig af en af ovennævnte grunde.

Udeblivelser fra samtaler
Første gang du udebliver fra en samtale hos jobcenteret eller a-kassen, mister du dine dagpenge fra den dag, du udebliver, og indtil du henvender dig til den instans, der har indkaldt dig til samtalen om udeblivelsen.

Anden gang du udebliver, inden der er gået et år, efter du udeblev første gang, er du selvforskyldt ledig og får 2 ugers karantæne. Du mister også dagpenge fra den dag, du udebliver, og indtil du henvender dig til den instans, der har indkaldt dig til samtalen om udeblivelsen.

Du er dog ikke selv skyld i din ledighed, hvis du har en gyldig grund. Du kan læse mere om de gyldige grunde i kapitel 4 i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed.

Selvforskyldt ledighed 2 gange inden for 12 måneder
Du mister helt retten til dagpenge, hvis du 2 gange inden for de seneste 12 måneder selv er skyld i, at du er blevet ledig. For at få ret til dagpenge igen skal du som fuldtidsforsikret arbejde i mere end 300 timer inden for 10 uger. Som deltidsforsikret skal du arbejde i mindst 150 timer inden for 10 uger.

Artiklen er hentet hos Arbejdsdirektoratet. Sidst opdateret: 16. oktober 2007 - Ansvarligt kontor: Y2

Tvivl?
Så kontakt DMF's A-kasseService.
Gitte Hansen, Jens Erik Hald og Ann-Mari Nostrup.

Dansk Musiker Forbund • Sankt Hans Torv 26 • DK-2200 København N • e-mail: dmf@dmf.dk • Tel: 35 240 240 • Fax: 35 240 250
Støtte fra de kollektive rettighedsmidler
1. oktober er næste frist for at søge økonomisk støtte til udgivelse, faglig dygtiggørelse, studieophold i udlandet mv.
læs mere

Kunstnerbolig i Italien
Ledige uger til ophold i refugiet i Italien for resten af 2010. Se nederst på siden.
læs mere