| Ændringer i løn- og ansættelsesvilkår |
|
| På utallige opfordringer bringer vi igen denne oversigt over væsentlige ændringer i de musikskoleansattes løn- og ansættelsesvilkår! Oversigten blev bragt første gang i foråret 2003. | Der sker noget på musikskoleområdet. En række ændringer i musikskolelærernes løn- og ansættelsesvilkår er aftalt og indført igennem det sidste år tid. Andre er på trapperne. Her opsummeres de væsentligste ændringer med ikrafttrædelsesdatoer.
- 1. juni 2002: Pensionsretten ændres således, at har man en gang optjent pensionsret i en kommunal eller amtslig stilling bevarer man denne ret, også når man ansættes som timelærer eller hvis man ikke har været fastansat i et år.
- 1.juni 2002: Grænsen for hvornår en musikskolelærer skal fastansættes nedsættes til 5, 41/25 lektioner pr. uge. Efter praksis er det ugentlige timetal afgørende for fastansættelsen.
- 1. april 2003: Timelønnede musikskolelærere får ændret deres grundløn til løntrin 24 ligesom de fastansatte. Samtidig nedsættes deres årsnorm (arbejdsforpligtelse) fra 1110 til 1000 timer.
- 1. april 2003: Pensionsbidraget forhøjes fra 14,14% til 15,00 % for såvel musikskolelærere som ledere.
- 1. april 2003: Musikskoleledere der leder MGK. MGK-tillægget i FMM-musikskolelederoverenskomsten § 4, stk. 2, b gøres pensionsgivende.
- 1. april 2005: Musikskolelærere/ledere får en grundlønsforbedring på 1 løntrin med fuldt gennemslag. Forbedringen er et resultat af løntrinsprojektet mellem KTO og KL. Grundlønnen hedder altså løntrin 25 pr. 1. april 2005. Garantiløntrinene skubbes således også opad med et trin til hhv. løntrin 30 efter 6 års fastansættelse efter overenskomsten, løntrin 35 efter 10 år. Ledere på løntrin 46 får et løntrin der hedder: løntrin 46 + 1,78 % som så bliver pengeværdien af det nye løntrin 47.
- 1.januar 2006: Midler til lokal løndannelse for musikskoleledere frigives med 1,25 %.
- 1. april 2006: Musikskolelærere får yderligere et løntrin i grundlønsforbedring. Grundlønnen hedder altså løntrin 26 pr. 1. april 2006.
- 1. april 2006:Garantilønnen for musikskolelærere hæves. Garantilønnen hedder fremover løntrin 32 efter 6 år som fastansat efter overenskomsten, løntrin 37 efter 10 år.
- 1. april 2006: Musikskoleledere/souschefer får et pensiongivende løntillæg på 3.600 kr. i 31.03.2000 - niveau som en grundlønsændring. Dvs. at grundlønnen nu hedder løntrin 43 + 3.600 kr. i 31.03.2000-niveau.
- 1. januar 2007 Midler til lokal løndannelse for musikskolelærere og musikskoleledere frigives med 1,25 % til hver af grupperne.
Det er aftalt at der på udvalgte Musikskoler kan iværksættes forsøg med decentral arbejdstid, såfremt der kan opnås midler hertil, og KL og FMM er enige om forsøget. Forsøgene iværksættes i henhold til den generelle Rammeaftale mellem KTO og KL om decentral arbejdstid.
Den 6. ferieuge er ifølge Ferieaftalen på KTO/KL-området aftalt indført således at den fastansatte har ret til at afholde 5 uger og 3 dages ferie med løn men også kan vælge at få alle 5 dage i den 6. ferieuge udbetalt. Ledere og Souschefer er efter OK-fornyelsen 2005 omfattet af aftalen om kompetanceudvikling mellem KTO og KL. Det betyder at der bl.a. skal udarbejdes udviklingsplaner. I lederoverenskomsten 2005 indføjes,"Ved fastlæggelsen af eventuel undervisning forudsættes afsat nødvendig tid til de med stillingen forbundne ledelsesopgaver".
Kjartan Møller
Faglig sekretær, Cand. jur.
Se i øvrigt ofte stillede musikskolespørgsmål her |
|
|
|
|