- jævnfør oversigten over forbundets minimumstariffer.
Arbejder du med løse musikbestillinger, så modtager du oftest dit honorar som B-indkomst. Dette indebærer, at A-kassen betragter din arbejdstid som ukontrollabel.
Når A-kassen betragter din arbejdstid som ukontrollabel, medfører det, at din indtægt bliver omregnet til et antal arbejdstimer/fradragstimer. I forbindelse med honorarindtægter fra løse musikbestillinger har du fradrag for nødvendige udgifter til det konkrete job. De fradrag A-kassen godkender, er de samme fradrag, som godkendes af skattemyndighederne.
Hvis du har B-indkomst, så godkender SKAT følgende fradragsmuligheder:
enten
Faktiske udgifter:
Billeje, benzin, taxa-kørsel, togbilletter, færgebilletter mv. Udgifterne skal kunne dokumenteres. Dvs., der skal foreligge regning eller billetter. Hvis du anvender fradrag for faktiske udgifter, skal vi anbefale at du tager kontakt til os, hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse, idet der gælder særlige procedurer omkring "skemaerne til beregning af indtægt" mv.
eller, hvis du kører i egen bil:
Skatterådets standardsatser:
Kilometerfradrag (pr. 2010): kr. 3,56 pr. km for de første 20.000 km årligt, derefter kr. 1,90 pr. km. Der kan ikke fratrækkes udgifter til benzin sammen med fradrag efter satserne, idet satserne inkluderer alle udgifter.
Der skal føres kørebog.